Med strategisk rådgivning har René fået kontrol over sine finansieringer

René Hummelmose
Med strategisk rådgivning har René fået kontrol over sine finansieringer
René Hummelmose
Klar strategi for finansieringen
En sund og stærk finansiering er vigtig for et sundt og stærkt landbrug. Det vidste René Hummelmose, der fortæller, at han ønskede rådgivning til at få en klar strategi for sin finansiering, som kunne fremvises for pengeinstituttet og kreditforeningen.
”Finansieringen skulle gå op i en højere enhed, og det gjorde en stor forskel at have Eskerod & Skovbøll med som sparringspartnere,” uddyber han.
Finansieringen skal gerne være strømlinet – og så gælder det om at fastholde fokus og vide, hvor renten er på vej hen. Eskerod & Skovbøll er her skarpe til at se fremad, og det er værdifuld sparring, når der skal tages et valg om fx omlægning af lån.
”De er gode som ankermænd, så man kan modstå presset fra banken og træffe gode og velovervejede beslutninger,” forklarer René Hummelmose og tilføjer, at de også kommer med gode indspark gennem deres nyhedsbrev, fx til en ledelsesberetning.

René Hummelmose
Indsigt om prognoser
René Hummelmose er meget aktiv i bedriften, og det var svært for ham at være 100 % oplyst på råvaremarkedet hele tiden: ”Jeg ved, at jeg selv kan holde mig opdateret, men der er ikke tid til at nå at læse det nødvendige for at få den viden, der skal til for at drive et landbrug."
Med sparring fra Eskerod & Skovbøll får han hjælp til stort set alt vedrørende indkøb, og der er altid regnet på, om han er godt dækket ind med råvarer. ”Vi er hele tiden up to date med indkøbspriser osv., og det er rart at kunne sparre med dem om prognoserne for markedet.”

René Hummelmose
Nytænkende rådgivning
Et overblik giver en stærkere vurdering af, hvor store udsving der er på renter, priser og foderkontrakter. Det er effektiv viden i forhold til risikostyring.
”Eskerod & Skovbøll kommer med gode og nytænkende redskaber, der kan sandsynliggøre over for pengeinstituttet, hvor den store risiko ligger i en landbrugsbedrift som vores. Der bliver sat tal på, hvad der er normale udsving, og hvor store beløb det drejer sig om,” forklarer han.
”Jeg har en god dialog med dem, og jeg føler mig tryg ved deres rådgivning,” siger han og uddyber, at Eskerod & Skovbøll favner bredt og er velinformeret på alle områder. Det gør, at han ikke er afhængig af at skulle konsultere flere forskellige rådgivere. ”De har en stor viden og har altid et svar parat. Jeg synes, de gør det rigtig godt.”
René Hummelmose driver sin landbrugsvirksomhed med 635 årskøer og 500 hektarer ved Vinderup i Vestjylland.