Skip to main content

I Eskerod & Skovbøll ved vi ikke alt, men vi tror på, at vidensdeling mellem vores kunder kan løfte ikke kun os selv, men i særdeleshed også vores kunders virksomheder til at stå bedre rustet til fremtiden.

Med udgangspunkt i ovenstående tese har vi i foråret etableret netværksgruppen “Fremtidens Planteavl”. Netværksgruppen er et helt eksklusivt tilbud til vore kunder, hvor der samtidig er loft på deltagerantallet for at sikre de mest gunstige miljøer for dialog og vidensdeling.

Formålet med netværksgruppen er at give deltagerne inspiration til, hvordan de kan få integreret den nyeste viden og trends i deres landbrugsvirksomheder, så potentialet til fremtidens planteavl kan indfries.

Netværksgruppens første møde blev afholdt i dag ved Klitgaard Agro, hvor ejer Michael Bundgaard var vært og oplægsholder med sit bud på fremtidens planteavl. Klitgaard Agro driver ca. 2.000 ha. og er i dag pioner indenfor disciplinen Conservation Agriculture.

Udover værdifuld indsigt i Conservation Agriculture fremviste Michael desuden sin virksomhed og fortalte om, hvilke teknologiske løsninger Klitgaard Agro benytter, og hvad udbyttet er heraf. Afslutningsvis løftede Michael sløret for, hvilke andre teknologiske løsninger, som Klitgaard Agro pt. arbejder og forsøger at udvikle på.

Selve dagen blev afsluttet med en seance, hvor deltagerne skulle præsentere deres eget bud på fremtidens planteavl i Danmark, og samtidig hvordan dette potentiale vil kunne indfries.

Vi er glade og stolte over den store tilslutning til netværksgruppen, og ikke mindst det store engagement fra alle deltagere i løbet af dagen.

Mangler du værdifuld sparring og udvikling fra din eksisterende ERFA-gruppe, så vil deltagelse i en af vores netværksgrupper være noget for dig. Vi udbyder både netværksgrupper indenfor virksomhedsudvikling samt specifikke driftsgrene. Kontakt os gerne for yderligere information på tlf. 73 707 505.