Foredrag

Kunne du tænke dig et af vores populære foredrag? Vi har altid fingeren på pulsen og ved, hvad der sker i branchen.

Vores foredrag er ikke blot en god oplevelse – de er meget mere end det. Derfor er vi altid i tæt dialog med dig inden et foredrag. Vi mener, at et godt foredrag tager udgangspunkt i netop den hverdag, som tilhørerne befinder sig i.

Vi kommer gerne ud og holder oplæg i ERFA-grupper, landboforeninger og virksomheder om bl.a.:

  • Udviklingen i verdens finans- og råvaremarkeder
  • Nye investeringer i landbruget
  • Generationsskifte i landbruget
  • Risikostyring
  • Prisforventninger til kød og mælk
  • Selskabsledelse

Hvad får du ud af vores foredrag?

  • Du får nye perspektiver og en anderledes vinkel, som gavner beslutninger og udvikling.
  • Du får ny viden, som udvikler dig personligt, rykker på bundlinjen og øger motivationen.
  • Du får et individuel sammensat foredrag baseret på aktuelle temaer.
  • Du holder dig opdateret på de vigtigste områder i landbruget og for din virksomhed.
  • Du får et foredrag, der giver gode debatter og udfordrer eksisterende synspunkter.
  • Du får inspiration til drift og udvikling af din virksomhed.

Vores foredrag kan tage udgangspunkt i følgende emner:

Den globale økonomi

Udviklingen i den globale økonomi påvirker direkte dansk landbrug på mange fronter, og derfor er det vigtigt at vide, hvad der sker. I øjeblikket er den globale økonomi udfordret grundet COVID-19, men hvor længe vil dette blive ved? Hvad vil vækstnedgang eller ligefrem en recession betyde for renter, finansieringsmuligheder og bidragssatser?

Vi kommer med konkrete bud på den globale økonomis udvikling og dens påvirkning på dansk landbrug.

Udviklingen på råvaremarkederne

Få en analyse og en præsentation af de globale råvaremarkeders udvikling. Vi giver konkrete bud på, hvad det vil betyde for virksomhedernes forventede bytteforhold i forhold til noteringen på mælk og kød. Samtidig giver vi et kig ind i engrosmarkedet, grovvarernes aktuelle prissætninger og konkrete handelsstrategier, som kommer ud af dette.

Nye investeringer i landbruget

Mange landbrug er dygtige til at tjene penge på den investerede kapital, men skal overskuddet altid geninvesteres? En sund virksomhed bør have flere ben at basere forretningen på, fordi det gør virksomheden mindre sårbar i perioder med lavkonjunkturer på f.eks. mælk og kød.

Foredraget tager udgangspunkt i aktuelle investeringsmuligheder, som f.eks. vind- og solenergi, passive og aktive investeringer samt eksempler på forretningsstrategier.

Generationsskifte i landbruget

Når gennemsnitsalderen på danske landmænd stiger i øjeblikket, er der især grund til at tale om generationsskifte. Men det kan være en voldsom ændring i virksomheden, hvor mange beslutninger skal tages – både for den ældre og den yngre generation.

I foredraget sætter vi fokus på de mange overvejelser, som naturligt opstår i kølvandet på et generationsskifte, og vi kommer med konkrete bud på, hvordan et generationsskifte kan gennemføres med succes.

Risikostyring i landbruget

I foredraget præsenterer vi den nyeste viden inden for risici i landbruget og om innovative risikostyringsværktøjer, som kan benyttes både internt og eksternt i virksomheden.

Vi kommer med konkrete bud på, hvordan risiko og usikkerhed kan begrænses, og hvordan marginer og resultater kan forbedres på bundlinjen.

Udviklingen på mælk- og svinenotering

Virksomhedernes afsætningsben er absolut den største risiko, som der skal arbejdes i, men samtidig er det også en risiko, som er uforudsigelig, og som vi ikke kan undgå helt. Det betyder dog ikke, at vi ikke har klare og gode bud på den fremtidige udvikling.

Netop den fremtidige udvikling på, hvordan du kan lave indtjening, kan være vigtig, hvis du overvejer at starte en ny produktion, eller hvis du ønsker en exit-strategi fra virksomheden.

Skal vi udvikle din virksomhed?

Udfyld nedenstående kontaktformular, og vi kontakter dig for en uforpligtende snak.