Centralbankernes politik påvirker udsigterne for den globale økonomi, og for landbruget er en global økonomi i mulig bedring en god ting. Dette vil skabe en form for stabilitet fra vores finansielle samarbejdspartnere, og dermed mulighed for fornuftige økonomiske rammevilkår, som igen kan sikre konkurrenceevne.
Fed holder styringsrenten i ro
I onsdags afholdt den amerikanske centralbank (FED) rentemøde, hvor forventningerne var en uændret styringsrente mellem 1,50%-1,75%. FEDs centralbankchef Jerome Powell leverede da heller ingen nævneværdige nyheder på mødet, idet styringsrenten forblev i ro, efter at denne havde været sænket på de foregående tre rentemøder med i alt 0,75%.
Mere interessant var det såkaldte ”Dot-Plot”, som FED udgiver 4 gange om året. ”Dot-Plot”, som er skitseret i nedenstående, symboliserer hver enkelt FED-medlems forudsigelse til renten ultimo de enkelte skitserede år. Den blå kurve viser gennemsnittet af disse medlemmernes forudsigelser, hvilket giver FEDs forventede rentekurve.
I nedenstående skitsering er desuden vist medlemmernes tidligere renteforventninger i september måned, hvilket er skitseret med gult, og slutteligt er markedets egne forventninger til FEDs fremtidige rentekurve indtegnet med lyseblå.
I ovenstående skitsering ses det, at FEDs egne forventninger til rentekurven simpelthen er parallelforskudt i nedadgående retning siden september måned. Omvendt har markedet haft ret i sine forudsigelser af styringsrenten, idet der var forudset en styringsrente på mellem 1,50%-1,75%.
Mest interessant er det, at FED nu forventer en uændret rente indtil ultimo 2020, og derefter så forudser rentestigninger i 2021 og 2022, mens markedet mener, at FED kommer til at ændre holdning, og bliver nødt til at sænke renten yderligere i 2020, således styringsrenten bliver mellem 1,25%-1,50%.
De lave renter, og ikke mindst markedets forventninger til den fremtidig rente, er afgørende ift. prisfastlæggelsen af en lang række aktiver såsom aktiemarkedet. Dette skyldes, at renten benyttes til at tilbagediskontere virksomhedernes cash-flows til nutidsværdier, og desto lavere diskonteringsfaktor desto højere nutidsværdier og dermed højere aktiekurser.
Virksomhedernes cash-flow har været stagnerende, idet indtjeningsvæksten er faldende. Men med de seneste markante stigninger på aktiemarkedet forventer markedet nu, at indtjeningsvæksten igen vil stige og faktisk allerede fra 4. kvartal i år, hvilket første gang vil blive synliggjort, når der fremlægges årsregnskaber i januar måned 2020.
Forventninger til virksomhedernes indtjeningsvækst er skitseret i nedenstående, og hvis virksomhederne ikke leverer ny indtjeningsvækst på baggrund af de lempelige finanspolitikker verden over, ja så er der i den grad taget forskud på glæderne, da markedet både forventer øget cash-flow (indtjening) og lavere renter (diskonteringsfaktor) i 2020.
ECB – Ny chef, men samme udfordringer
I torsdags var der ligeledes rentemøde i ECB, hvor styringsrenten blev holdt i ro på -0,50%, og samtidig blev det nuværende obligationsopkøbsprogram fastholdt.
Rentemødet var det første under Christine Lagardes ledelse, og hun udtalte, at renterne vil blive fastholdt på “deres nuværende eller et lavere niveau”, indtil inflationsudviklingen har vist sig at være robust, hvilket vil sige i underkanten af 2%.
Den nye ECB-chef blev på pressemødet spurgt til effekten af de negative renter og udtalte, at “brugen af renterne har været ret effektiv og har virket. Det gælder både for virksomhederne og for husholdningerne. De negative renter ser ud til at virke”.
Under selvsamme møde opjusterede ECB deres forventninger til den økonomiske vækst i 2019 marginalt med 0,1%, mens vækstforventningerne til 2020 blev nedjusteret med 0,1%. Samtidig blev inflationsforventningerne til 2020 opjusteret med 0,1% til 1,1%, og dermed synes mulige rentestigninger langt ude i horisonten, hvis ECBs egen inflationsmålsætning skal indfries, førend renterne sættes op.
Mest af alt ligner det, at Lagarde har arvet den ”europæiske syge”, og med lave inflation- og vækstforventninger lige så langt øje rækker, så ser det unægtelig svært ud for ECBs nye chef.
Dog varsler Lagarde et gennemsyn af ECBs vækststrategi, og dermed mulige ændringer i pengepolitikken ultimo 2020. Indirekte kan det måske tolkes, at ECB ikke længere vil bruge inflation som målsætning for deres rentepolitik, og er det tilfældet, vil renteforøgelser i 2021 ikke kunne afvises, hvis væksten stiger mere end forventet, og dermed overrasker positivt i 2020.
Centralbankerne mener det alvorligt
Et kendt finansielt ordsprog lyder ”dont fight the FED”, hvilket underforstået betyder, at man som investor skal lade være med at gå mod centralbankernes politikker, og i givet fald vil du tabe. Dette skyldes, at centralbankerne i princippet har ubegrænsede midler, og kan udover dette styre rentepolitikken.
Når centralbankerne ønsker at understøtte økonomien så massivt, som tilfældet er i øjeblikket, ja så er det en god idé at forholde sig konstruktivt til det. Nedenstående skitsering viser, at verdens centralbanker samlet har foretaget 51 rentenedsættelser i løbet af de seneste 6 måneder. Så massiv understøttelse af den globale økonomi er ikke set siden finanskrisen i 2008.
Denne massive understøttelse af økonomien har fået aktivklasserne til at stige massivt (boble) og renterne til svagt at stige, hvilket er en tendens, som kan forsætte ind i 2020.
Centralbankernes politik er positivt for landbruget
For landbruget er en global økonomi i mulig bedring en god ting. Dette vil skabe en form for stabilitet fra vores finansielle samarbejdspartnere, og dermed mulighed for fornuftige økonomiske rammevilkår, som igen kan sikre konkurrenceevne.
Dog løser en mulig gradvis forbedring af de globale konjunkturer ikke, at der er udsigt til flere år med negative eller meget lave renter, hvilket åbenlyst udfordrer indtjeningen i den danske finansielle sektor. Årsagen skal findes i, at bankernes traditionelle forretningsmodel med indtjening på rentemarginalen mellem indlån og udlån er under pres.
Bankernes nuværende lavere indtjening i deres basisforretning vil betyde, at sektoren vil forsøge at øge indtjeningen over de kommende år. Her frygter vi, at landbruget grundet erhvervets store kapitalbinding og høje gæld står i en sårbar situation, når bankerne bliver nødsaget til at hæve marginalerne.
Derfor er det vigtigt, at man som landmand forbereder sig til ovenstående scenarie, og forsøger at blive en attraktiv kunde for bankerne. Dette sikres åbenlyst ved at have en stærk økonomi, men den stærke økonomi kan imidlertid ikke stå alene, for det er vigtigt at banken også er tryg ved virksomhedens udvikling.
Det er derfor vigtigt med en klar strategi for virksomheden, så banken er oplyst om hvilken retning virksomheden bevæger sig i. Strategien skal belyse virksomhedens nuværende situation, og hvor man ønsker at optimere i de kommende år.
Strategien er et led i en højere grad af professionel virksomhedsledelse, og skal have til formål at bevare og gerne udbygge konkurrenceevnen. Et vigtigt parameter i bevarelse af konkurrenceevnen er risikostyring, og det er vigtigt at synliggøre overfor banken, at man arbejder aktivt med risikostyring.
I Eskerod & Skovbøll hjælper vi allerede mange landbrug med udarbejdelse af klare og operationelle strategier, som ikke kun kan benyttes i dialogen med de finansielle samarbejdspartnere, men også som et konkret ledelsesværktøj internt i virksomheden.
Dette blogindlæg er et uddrag af vores nyhedsbrev fra uge 51. Vores nyhedsbreve udsendes 1 gang ugentligt og indeholder værdifuld markedsorientering om råvarer, konjunkturer, aktier, renter og strategi.
Er du mere nysgerrig på hvad nyhedsbrevet indeholder, og hvad Eskerod & Skovbøll kan gøre for dig, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 73 707 505 eller udfyld kontaktformularen her på hjemmesiden.
